At prædike over katekismen

I nogle tilfælde har det fået lidt museal karakter. En fejring som ser meget bagud. En fejring af fortiden. Den måde at fejre reformationen på ville Luther næppe bryde sig om. Jeg tror sandt at sige, at han ville vende sig i graven over det. Se dog på nutiden og fremtiden, ville han sige.

Det gjorde vi et forsøg på her i Løsning-Korning sogne et sted i Østjylland, Danmark. Vi, min kollega og jeg, besluttede os for at fejre reformationsjubilæet ved simpelthen at bruge Luthers Lille katekismus som prædiken-tekst en række søndage hen over sommeren og tidligt efterår, fra juli til september.

Vi spurgte biskoppen om lov, og det gik glat igennem.

Vi delte katekismen op i passende dele til hver søndag. Vi kunne nok sagtens have strakt det over flere søndage. F.eks. fortjener hvert bud med forklaring hver sin søndag, men vi samlede lidt sammen på budene og f.eks. også fadervor, som vi delte hen over to søndage.

Folk udtrykte meget hurtigt stor glæde over, at vi gjorde det. Flere ærgrede sig over, at vi havde lagt det hen over sommeren, som for mange betød ferie-afbræk. De mistede med andre ord en del af forløbet.

Katekismen gav os anledning til at komme meget systematisk igennem alle troens dele. De normale evangelietekster fører os også gennem alle troens led, men ikke i række og rad. Der kom altså en fin sammenhæng over det. I den grad det nu hang sammen, når vi var to om at fordele søndagene mellem os.

En udfordring var at virkelig prædike og ikke bare undervise. Enhver god prædiken har som regel noget katekese i sig. Men også mere end det. En god prædiken skal også rumme et stærkt element af tiltale.

Katekisme-prædikenerne fristede til at fordybe sig i Luthersk lære om det ene og det andet på en meget undervisende og oplysende måde.

Her gjaldt det altså om at holde tungen lige i munden og både undervise og prædike fra hjerte til hjerte.

Det var også interessant at stå med en katekismustekst til en søndag, hvor de nye konfirmander skulle præsenteres, og de og deres forældre mødte talstærkt op, de fleste af dem almindelige, sekulariserede danskere. Hvordan kunne man få en 500 år gammel tekst til at klinge stærkt og vedkommende ind i deres liv? Sandheden er, at det ikke var specielt svært. Luther er jo vidunderlig enkel og på en måde tidløs.

Det samme gjaldt en søndag, hvor der var stort dåbsfølge af ukirkelige danskere, og hvor prædikenen i et eller andet omfang også skulle nå dem. Teksten var Fadervors første 3 bønner. Det blev en prædiken om Fadervor som et kolossalt håbefuldt og trøsterigt modsvar til det moderne sammenbrud af sammenhæng og mening i en verden, som har erklæret Gud for død og borte. Fadervor rummer et opkald til hele jorden: Der er en Gud foroven. Hans navn, hans rige og hans vilje vil sætte sig igennem uanset hvad.

Min kollega og jeg var så glade for at prædike over katekismen, at vi ganske ubeskedent har sendt vores prædikener til et forlag med håb om, at de vil udgive dem. Men at nå op på Luthers suverænt pædagogiske og frejdige niveau gør vi os ingen illusioner om.

Henrik Højlund
Sognepræst i Løsning- Korning, Danmark