Ånd og arvegods

Thomas Frovin (red.): Ånd og arvegods. Mellem folkekirke og folkereligiøsitet, Forlaget Eksistensen, København 2022, 145 s.

Bogen er en artikelsamling, skrevet primært af danske teologer og præster – samt en enkelt fra Norge: generalsekretær i Areopagos, Silje Kvamme Bjørndal.

Anledningen til bogen er det forhold, at over en tredjedel af danskerne er alternativt troende. I Danmark strømmer folk til de mange ’helse-messer’, der er fyldt med alle former for spiritualitet – snarere end at søge åndelig vejledning i kirkens høj-messe. Selvom mange af dem er medlemmer af kirken, står de for en anden spiritualitet end traditionel bibelsk-luthersk kristendom. De har gjort nogle åndelige erfaringer, men tolker dem på en individuel måde.

Et af bogens gennemgående anliggender er at udruste kirken til at møde disse mennesker og deres livserfaringer med et åbent sind. Fordomme må ikke på forhånd spænde ben for en samtale – og kirkens budskab må kunne høres som et tilbud til også disse mennesker. Flere af artiklerne bærer vidnesbyrd om lang erfaring omkring mødet med ’de spirituelle’ (fx Ole Skjerbæk Madsen, Torsten Borbye Nielsen).

Forfattergruppen er langtfra teologisk homogen. En række af bidragyderne står tydeligt for en klassisk og konservativ teologi, og lægger vægten på at møde de ’spirituelle’ på en imødekommende måde, så kirkens – gode – dogmatik bliver bragt i spil på en sjælesørgerisk og medmenneskelig måde. Hos enkelte af bidragyderne synes åbenheden for ’det spirituelle’ dog at have taget overhånd, så åbenheden bliver et mål i sig selv, så kristentroens faste læreindhold står i fare for at smuldre. Således hos præsten Lise Trap, der først afviser, at nogen kan have en viden om, hvad der sker efter døden - og som så alligevel uden videre påstår, at de døde er hos Gud. Her, som flere andre steder i bogen, savnes i den grad bibelteologiske og luthersk-teologiske overvejelser om frelsen og dens grundlag.

Bogen er sikkert på nogle punkter også relevant i Norge. Dog rummer den også den særlige danske problematik at teologer har (haft) en generel frygt for åndelige erfaringer. Dette skyldes en arv fra den særlige danske tidehverv-grundtvigske teologi, der engang (ca. 1950-1980) var dominerende i dansk kirkeliv. Den skriver bl.a. præsten Inge Merete Gross op imod, også fordi hun selv engang har været kritisk mod og ukendt med åndelige erfaringer og som først i sin præstetid fik lært at bede (!) og kende begreberne helliggørelse, anger osv.

Bogen er ikke dybtgående, men den rummer en række gode råd til præster og sjælesørgere og er nyttig i sin påpegning af en klar udfordring til kirken og det kristne arbejde i vores tid.

Kurt E Larsen

Professor, dr. theol.

Menighedsfakultetet Aarhus