C S Lewis – en biografi

Thomas Ø Aallmann: C S Lewis – en biografi

ProRex Forlag 2022

334 sider

ProRex Forlag udgiver i disse år en hel stribe C S Lewis-oversættelser. Til blandt andet min store begejstring - fordi Lewis stadig er så meget værd at læse som en aldeles enestående forfatter af bøger, som med meget forskellige vinkler gør kristendommen overbevisende troværdig i den postkristne del af verden. Lige fra fantasy-vinklen til den stærkt filosofisk-rationelle vinkel.

Nu har forlaget så også udgivet en biografi om Lewis, skrevet af en af de mest Lewis-kyndige danskere, sognepræst Thomas Aallmann.

Det er en meget læseværdig biografi, som lukker læseren ind i både Lewis’ livshistorie og hans litteratur.

Hvis man ikke ved, om man er Lewis-læselysten, vil jeg anbefale biografien. Den bruger meget plads på at åbne for Lewis’ litterære verden, der som sagt spænder fra fantasien og det eventyrlige til det filosofisk-rationelle, med store sideløb i det teologiske og det, der var Lewis’ eget faglige område – engelsk litteratur fra middelalderen og frem.

Ønsker man mere biografisk stof, vil jeg anbefale den bog, som blev oversat for en del år siden, Georges Sayer, Jack. C S Lewis’ liv. I den bog dykkes der betydeligt mere ned i livsdetaljerne. Hvilket ikke betyder, at Aallmanns bog er uden interessante biografiske detaljer. Aallmann har blot valgt en lidt anden tyngde. Og den tyngde synes især at handle om at vise, hvor berigende relevant C S Lewis er med hele sin enorme produktion. Og desuden også med et i mange henseender forbilledligt liv. Blandt andet derved, at han lod langt over halvdelen af sine efterhånden store bogindtægter gå til velgørende formål. Og vel at mærke i al diskretion. Ligesom han også på andre måder frasagde sig det, der ellers kunne tildeles ham af hæder og berømmelse.

Skulle jeg påpege et par svagheder ved bogen, vil jeg nævne dels det sproglige. Aallmann skriver glimrende, især i de nøgternt biografiske dele, men har en tendens til at forfalde til et lidt for storladent, svulstigt, metaforisk sprog. Og dels vil jeg også mene, at hans tendens til indimellem at gribes af Lewis, så han løber ud ad en slags prædikentangent, godt kunne være skåret væk. Men indrømmet, et par steder fangede det mig alligevel meget. F.eks. da han i forlængelse af Lewis citerer 1500tals munken Johannes af Korset for hans udtryk om Gud: ”Havet”. Gud som ”havet”, vi er nødt til at kaste os ud i, med den på én gang uvished og ro, det indebærer. I stedet for blot at soppe i vandkanten. Jf. Lewis’ kendte billede af Gud i Narniabøgerne: Løven Aslan, den alt andet end tamme løve.

Alt i alt: Imponerende med denne, efter hvad jeg ved, første skandinaviske Lewis-biografi.

Henrik Højlund