Forfatter: Carsten Hjorth Pedersen
Forlag: Lohse/Logos Media
555 sider. Pris 349,95 kr.
2024
Vi presenterer her en bokanmeldelse, som har stått på nettstedet til vår søsterorganisasjon i Danmark: Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse (KSBB).
Boe Johannes Hermansen, daglig leder i FBB
For 50 år siden opstod der i Danmark en bevægelse af skolefolk og forældre, der var bekymrede for udviklingen i folkeskolen, hvor kristendomsundervisningen ikke længere havde forbindelse til kirken som en del af kirkens dåbsoplæring, hvor dagligdagen i skolen var præget af lærernes autoritetstab i kølvandet på det såkaldte ungdomsoprør, og hvor integreret seksualoplysning blev obligatorisk. Denne bevægelse førte til, at man begyndte at oprette kristne friskoler flere steder i landet. I årene, der er gået siden, er der skudt kristne friskoler op i hele landet måske hjulpet frem af en folkeskole i krise, så der i dag er rekordmange børn, der går i kristen friskole, også mange børn fra ikke-kirkelige hjem.
Det er denne historie, Carsten Hjorth Pedersen beskriver. I en meget grundig og systematisk fremførelse får vi historien om, hvordan idéen opstod, om de ildsjæle, der fik idéen virkeliggjort, og om de kampe, der fulgte med, både med myndigheder og omverden, men også de interne konflikter det kan give, når stærkt engagerede, visionære og måske temperamentsfulde ildsjæle støder sammen.
Bogen er Carsten Hjorth Pedersens personlige fortælling om de kristne friskolers historie, og han er selv dybt involveret i den. Man mærker hans store engagement for sagen, men han forholder sig også til historien med lidt befriende ironisk distance. For eksempel når man får fornemmelsen af, at pionererne var optaget af at lave en helt almindelig skole bare gammeldags. Et andet eksempel er der, hvor det åbenbart var kommet på en skolebestyrelses dagsorden, hvorvidt en lærer måtte benytte ”Jeppe på bjerget” i undervisningen. Sådanne eksempler kan man more sig over, men gennem hele bogen mærker man Carsten Hjorth Pedersens respekt for de mennesker, der kastede deres engagement ind i skolesagen. Nogle steder kunne jeg have ønsket, at de omtalte personer kunne have fået lejlighed til at svare for sig, men i flere tilfælde er disse personer nu døde, og historien er på lang afstand.
Historien om de kristne friskoler sker parallelt med min egen historie, og flere steder fletter den sig ind i min. Jeg har selv haft det meste af min gerning i efterskolen, men jeg har kendt mange af de personer, der omtales i bogen. I nogle tilfælde er de tidligere kolleger, i nogle tilfælde kan jeg kalde dem venner. Nogle af dem er jeg i familie med. Det præger selvfølgelig det lys, jeg læser bogen i. Nogle af personerne har jeg kendt gennem kirkelige sammenhænge. Andre har jeg arbejdet sammen med i politiske aktiviteter. Mange af dem er jeg stødt på i forbindelse med kurser og uddannelse. Det er også med til at gøre bogen spændende for mig. Nogle af problemstillingerne har vi bestemt også stået med i efterskoleverdenen.
Carsten Hjorth Pedersen er meget saglig, og problemstillingerne er meget velunderbyggede. Bogen er præget af, at han har haft adgang til et enormt materiale fra arkiver med dagsordner og referater, presseklip og meget andet, og han har foretaget en lang række interviews. Der ligger et meget grundigt forarbejde til grund for denne bog. Bogen indeholder en lang række bilag, noter og kilder.
Man fornemmer, at Carsten Hjorth Pedersen har lagt lidt bånd på sig selv i forhold til at fortælle anekdoter. Det får bogen til at fremstå meget saglig, men jeg ser gerne frem til at læse et bind 2 fuld af anekdoter, hvis det måtte komme.
Jeg håber, denne bog bliver læst af mange. Yngre lærere i friskolen kan i denne bog få hjælp til at forstå baggrunden for den skoleform, de er ansat i. Lærerstuderende kan i bogen finde stof og kilder til mange væsentlige problemstillinger, som forhåbentlig indgår i deres uddannelse. Jeg håber også, bogen kommer til at stå på alle uddannelsesordførernes kontorer på Christiansborg. De vil i bogen få hjælp til at forstå, hvorfor forældreretten er så vigtig. Måske vil de også gennem bogen få tillid til de forældre, bestyrelser og ansatte, som sammen tager hånd om den opvoksende generation, der gerne en dag skal være udrustet til at tage ansvar for vores samfund. Måske vil politikerne få øjnene op for, at de frie skoler deltager i løsningen af mange af vort samfunds udfordringer. Skulle nogen politiker stadig være spundet ind i myten om, at de frie skoler er isolerede øer for de særligt priviligerede, hvor man bag nedrullede gardiner finder en respektløs religionsanstalt, så vil denne bog måske bringe lidt frisk luft ind på kontorerne.
Carsten Hjorth Pedersen tegner ikke et rosenrødt billede af de kristne friskoler, men han er optaget af, at de står stærkt for at møde fremtidens udfordringer uden at skride bort fra det grundlag, som de oprettet på. Denne bog vil bidrage til, at det lykkes.
Sten F. Mortensen,
efterskolelærer, Bramming