Fri og forankret

Fri og forankret

Egil Sjaastad

LogosMedia, Fredericia 2024

314 sider, kr. 279,95

Jeg vil sammenfatte min anmeldelse af denne bog som præcis, dybtgravende, relevant formidling af klar, sund, historisk luthersk kristentro. Dens indhold bør være kendt og brugt af enhver, der er kaldet til at formidle Skriftens budskab – som præst, prædikant, efterskolelærer, konfirmandunderviser og teen-/søndagsskoleleder.

Her er både sjælesorg, forkyndelse og troslære sammenfattet, så store dele af denne bog vil kunne indgå som grundbog for troslæreundervisningen ved hhv. LMH og IMB. Den vil også være ideel som grundbog for præster i både folkekirker og frimenigheder til gennemgang af katekismusstof (markant bedre end Katekismus Updated). Egil Sjaastad (ES) graver centralt i troens begreber med præcise og nutidsaktuelle formuleringer, så det både er afklarende og vil give grundlag for undren og samtale.

ES følger ganske enkelt Luthersk lille Katekismus’ (LLK) struktur og ankerpunkt i bogen og kommenterer og tager fat på relevante emner ud fra den struktur. Det giver ham også grundlag for at inddrage artikler fra Augustana undervejs i gennemgangen, så f.eks. arvesyndens plads defineres og sættes i relation til det første bud. Der er en rød tråd igennem kommentarerne, fordi ES igen og igen anvender Peter Dass’ katekismussange til at formulere klare og stærke pointer.

ES formår kort og præcist at definere sjælesorg som både konfident-orienteret og kerygma-orienteret. Den taler til den, der har søgt hjælp, og den taler forkyndelse af perspektiver af den kristne tro. Den er i en bevidst dialog med Skriften, som ES ser LLK som en direkte afspejling af.

I metodeafsnittet forholder ES sig til ændringen i formidlingen fra Luthers tid med formidling af et normativt trosgrundlag til et usikkert postmoderne modtager- og responsorienteret budskab. 

De mange konkrete udtryk af formidling kan sammenfattes i udlægningen af det 4. bud. Her drøfter ES samtale med børn om forældres forskellige samlivsformer, hvor han på fin måde får skitseret Guds velsignelse ved at leve efter Guds bud og orden og samtidig formidlet den sjælesørgeriske omsorg, som må indgå i samtale og forkyndelse til børn af blandede familier. 

Der er en befriende lethed over ES’ tale om brud på det 6. bud som at ”utugtens synd har en lang hale”. Her skrives om den konflikt, der er i, at forskellige grene af kirken er i splid med sig selv om samlivsspørgsmål – om påvirkningen fra underholdningsindustri og samtidig gode afsnit om det at elske og ære i lyset af det 6. bud. Der er også gode sider om samtale med den, der kæmper med homoseksuelle følelser og identitetsudfordringer – som dukker op senere i udlægningen af 1 trosartikel, under hustavlerne og især i kapitlet om ægteskab og familie. 

En enkelt ærgrelse finder jeg, i at ES tilskriver Tor Johan Grevbo at tale om Guds masker, når begrebet indgår som en del af Luthers tale om kald og stand (f.eks. i Luthers udlægning af Salme 147). Her er til gengæld en vigtig og nærmest udvisket forståelse af livet som skabt både i og uden for kirken, fordi hvert eneste menneske gives værdighed og nødvendighed i skabthed og som villet af Gud – imens frelsen må skelnes fra det skabte og alligevel gives til det skabte. Her kommer ES også ind på, hvordan T. Keller har overset den del af Luthers teologi.

Jeg kan godt savne, at ES tog fat på, hvad Gud som skaber og opretholder af livet i alle facetter betyder for den alarmisme, der hersker på natur og klimaets vegne. Det er et emne, som få vover at tage fat på, og ES kunne helt enkelt have taget det frem til inspiration og udfordring.

2. trosartikel bevæger sig igennem hele frelseshistorien med gode referencer til både kirkehistoriske personers udtalelser og sjælesørgerisk nød for konfidenten eller tilhøreren. Her forklares forsoning og retfærdiggørelse kort og præcist, og samtidig er trøstens perspektiv med for den, der ikke bare trænger frelsens budskab, men også trænger at kende at ”det var vores sygdomme, han (Jesus) bar”. Sjælesorgen er med, selv der hvor troslærens kernepunkter gennemgås. Derfor lægger han også røst til en opfordring om ikke at forkynde ”troen”, men ”forkynd Kristus, så kommer troen”. Vigtig pointe, der kommer frem under Helligåndens gerning i forbindelse med 3. trosartikel.

Fadervor og bønnens nød får en god helbibelsk gennemgang, så der også nås ud i sjælesorgens hjørner. Det er god vejledning og læsning.

ES tager godt fat om dåbens evangelium fra flere vinkler – og ligeså også nadveren. Især er det godt at han tager fat på spørgsmålet om at gå værdig til nadver. Det er et spørgsmål, der nærmest er udvisket i dansk kirkeliv – også langt ind på højrefløjen. Trods det er der et vigtigt sjælesorgselement i at forkynde, hvordan det netop er den ”sårede, knuste, frelseshungrende person, der selv synes at være den mest uværdige af alle”. 

Skriftemål og endelig hustavlernes aktualitet drøftes på fin måde. Igen gives grundlag for at genoverveje brug af skriftemålet i vore kirker. 

ES slutter med en drøftelse af at være fri og forankret for at sammenstille spændingen mellem at være under lovens velsignelse i den skabte orden, under lovens dom i frelsesorden og lovens vejledning for det genfødte menneske. Det er godt og frigørende læsning også til slut.

Samlet er bogen en værdifuld, relevant formidling af klar sund historisk luthersk kristentro, som jeg med glæde giver min fulde anbefaling.

Knud W. Skov

Cand. theol. & IT.