Hva vil vi med fosterdiagnostikken?

Fosterdiagnostikkens etikk

Av Bjørn M. Hofmann, Eivor A. Oftestad, Morten Magelssen

Cappelen Damm Akademisk 2021

Anmeldt af Ellen Højlund Wibe, landssekretær i Retten til Liv, Danmark

I Danmark har alle gravide fået tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser siden 2004, og i maj 2020 vedtog Stortinget så en lignende lov, som træder i kraft fra 2022. I indledningen gøres der opmærksom på, at til trods for en ophedet diskussion i årenes løb, så kom vedtagelsen i mål uden forudgående udredninger og høringsrunder (måske i ly af corona-restriktionerne?). Og ikke mindre væsentligt: de vigtigste spørgsmål i sagen blev der ikke taget stilling til: hvad er formålet med og begrundelsen for fosterdiagnostikken? Svarene på disse spørgsmål afspejler nemlig, hvilke værdier vi navigerer efter. Men problemet er også, påpeges det, at vore valg ikke alene styres af vore værdier, men samtidig former dem. 

Denne lille bog er derfor et ønske fra forfatternes side om at bidrage til debatten med vigtige etiske vinkler og kritiske spørgsmål, en debat som ikke slutter med lovens ikrafttrædelse, men vil fortsætte i takt med at nye muligheder indenfor fosterdiagnostikken dukker op. Eller i takt med at der måske kommer en lignende reaktion, som vi har set antydning af i et Danmark, der uden skam har haft avisoverskrifter alla: ”Vi er næsten lykkedes i at udrydde Downs”. I de seneste år har vi set en lille tendens i det offentlige til et stigende forsvar for (især) mennesker med Downs og deres vigtige bidrag til samfundet og ret til livet. Og også en svag stigning i tilvalg fremfor abort af et barn med Downs.    

Bogen stiller skarpt på mange relevante, etiske problemstillinger på de knap 140 sider, og læseren klædes samtidig på med faglig viden, der kvalificerer til en mere nuanceret debat. Hvad betyder grundbegreberne, der anvendes i debatten om fosterdiagnostik, og hvad ligger der i tilbuddene? Der redegøres for den historiske baggrund for fosterdiagnostikken i Norge, og så følger 3 kapitler, der fra forskellige vinkler afvejer hensynet til det ufødte menneskes interesser, værdi ol. mod andre hensyn og værdier. I sidste kapitel kigges ind i fremtidens fosterdiagnostik – med ganske uhyggelige perspektiver! - og dette understreger som nævnt bogens aktualitet: debatten er langt fra slut. 

Bogens fokus på mere almene argumenter, og det at den i det store og hele ”nøjes” med at stille de vigtige etiske spørgsmål uden at komme med svar, er på samme tid dens styrke og svaghed. Styrke fordi den derved - forhåbentlig – når bredere ud og chancen for at aktivere en dialog med en større gruppe i samfundet øges. Læseren udfordres ikke af afklarede holdninger, der kan opleves bastante og derved ”avle modtryk”, men af væsentlige, etiske problemstillinger, der animerer til personlig, etisk stillingtagen.  

Men samtidig en svaghed, for hvor er der så plads til den argumentation, som nok kan synes snæver for den brede (sekulariserede) del, men som ikke desto mindre er afgørende for nogle af os: Menneskets iboende værdighed og ret til livet er knyttet til dette at være defineret som menneske. Et menneskes værdi er derfor uafhængig af størrelse, alder, udviklingstrin og afhængighed af andre. Værdien er også helt uafhængig af, hvor vellykket man er i forhold til normen (ved handicap). Det er som om bogen ikke rigtig levner plads til den præmis, men bare kort antyder, at der er en konflikt her. Måske skulle der ha været ofret lidt plads – et kapitel? - til også dette synspunkts berettigelse i debatten? 

Bogen får ikke desto mindre min fulde anbefaling; man kan kun blive klogere og mere rustet til debatten af at læse den.