Vicarious satisfaction in Lutheran Catechisms, Confessions, and Hymns,
T. R. Halvorson,
2023
158 sider,
5,4€ (priser fra amazon.de)
Denne bog er en første i en serie af tre gode bøger om forsoningen.
De er en aktuel guldgrube for enhver, der ønsker, at bibel og bekendelse må kendetegne troens sprog og virkelighed om et så centralt emne som Jesu forsoningsværk.
Den første af de tre bøger sætter fokus på den fælles forsoningsforståelse, som er udtrykt i Skriften, i de lutherske bekendelser i Konkordiebogen, i forklaringerne til den lille katekismus, en række lutherske kernesalmer, gudstjenesteliturgi, sakramentsforklaring osv.. I de skrifter er der en klar stedfortrædende forsoning som frikøbelsessum for mennesket.
Bogen er blevet til, fordi emnet er udfordret i lutherske kredse. Den stedfortrædende forsoning anfægtes og fornægtes på en måde, så nogle vil erstatte den med en generel amnesti i en blodløs absolution. Hos disse modstandere er korset ikke nødvendigt, hvis bare syndere ville tro, at Gud kan og vil tilgive. Dvs. de mener ikke, at korset vinder os frelse, men at det i stedet er et middel til at overbevise syndere om Guds kærlighed, som kan modtages, når man får tilsagt syndernes forladelse. Så er forsoningen overflødig - og tilgivelse vil da være uden om korset. Derfor er debatten i bund og grund, at modstanderne benægter Apologien til Confession Augustana, art. V, hvor der i afsnit 101 står: ”vi bliver kun retfærdiggjort, når vi griber Kristus som forsoner og tror, at Gud er nådig mod os for Kristi skyld. Og vi må ikke forestille os nogen retfærdiggørelse uden Kristus, forsoneren” (oversættelse: Lutherdansk.dk).
Bogen giver først en præciserende formulering af troslæren om Jesu stedfortrædende forsoningshandling. Her peges også på de læremæssige sammenhænge, som nødvendiggør den stedfortrædende forsoningshandling – bla. syndefaldets absoluthed og rækkevidde, Jesu aktive og passive lovopfyldelse, stedfortrædelse og tilregning, Guds lov og retfærdighed, Guds dom og stedfortrædelsens fyldestgørelse. Uden at gøre det kompliceret – i et enkelt og ligefremt sprog peges på centrale skriftsteder og bekendelsesformuleringer, som hænger sammen. Der peges også på, hvordan Luther tilpasser Anselms forsoningslære med den oldkirkelige. Det gør, at Auléns fortolkning af Anselm her vurderes til at være for simpel på baggrund af bl.a. Jack Kilcrease’s arbejde. Afsnittet afrundes med en lang række kommenterede vidnesbyrd fra skrift, kirkehistorie og bekendelsesskrifter til forsoningen. Det munder ud i en kommentar og afstandtagen til forsoningsforståelsen hos G. Forde, S. Paulsen og Socinianismen (der begrundet forbindes), der netop er de ”nogle”, der ovenfor særligt angriber forsoningsforståelsen.
Anden del er egentlig noget simplere, men samtidig en gave af dimensioner. Her citeres centrale steder fra forskellige kirkers katekismus-forklaringer og fra historiske salmer, så det holdes frem, hvordan de lutherske bekendelsers lære er på linje med den historiske lære fra urkirken – og afvigelserne fra den radikale lutherdom er på linje med historiske afvigelser – ikke fornyelser.
Bogens styrke er dens næsten leksikale enkelhed og præcision i citaterne. Svagheden er nok, at referencerne er til amerikansk udbredte salmebøger og oversættelser (hvor danske oversættelser kan variere noget - især ved længere tekstafsnit). Netop denne svaghed gør, at bogen vil være svær at oversætte til dansk. Samlet set og til den lave pris bør dette lille skrift finde vej til danske teologers hylder i stor stil.
Cand. theol. Knud W. Skov