Kvinne, identitet og tjeneste

Frimodig Kvinde, identitet og tjeneste i bibelsk lys

Mathilde Bech Braüner og Lars Malmgaard Jensen (red.)

144 s.,

149,95 Dkr. LogosMedia 2023

Denne bog vinder ved sin livsnærhed, som overstråler de svagheder der naturligt er ved en kortfattet bog over et stort emne. Heldigvis har Lars M. Jensen medvirket til denne lille bog – for ellers ville det i dagens kulturliv nærmest være helligbrøde som mand at anmelde en bog til og af kvinder. Måske skulle man bede en kvinde anmelde, hvis nu de 6 forfatteres ægtefæller gerne snart skriver en bog om mandig identitet (altså med modsat fortegn hele vejen igennem).

Alle de 5 kvinder og den ene mand i bogen giver ærligt udtryk for at opleve en spænding mellem nutidens idealer og kvindesyn – og det bibelske syn (der her beskrives ud fra komplementarismen). De taler om og praktiserer positivt komplementarismens kønsopfattelse, som siger at mænd og kvinder er lige i værdi, men at der i hjem og kirke er et komplementært samspil mellem ikke-ens kvinder og mænd, der afspejler Kristus og kirken – og afspejler Guds intention i det oprindelige skaberværk. Den præsenteres i begyndelsen og refereres til og dukker op igennem flere af bogens dele, så budskabet er sammenhængende og helstøbt.

Der er dejlig ligefremhed over store dele af denne bog. Der er 4 kvinders essays om det at være kristen kvinde af Rikke H. Vigilius (RV), Lene D. Thomsen (LT), Ester F. Dam-Larsen (ED) og Ditte Olsen (DO). De er ikke opstadsede, men løfter læseren ind i deres livsoplevelse af at være og handle som kvinde.

RV skildrer glæder, udfodringer, fristelser og værdien i at være kvinde i ægteskabet – og den værdi ægteskabet har for samfundet trods tidsåndens troldsplint af forvrængelse. Det er et hudløst og åbent vidnesbyrd. LT tager fat på spørgsmålet om kvinders tjeneste og det frustrerende ”har Gud virkelig sagt”-spørgsmål, der synes at kollidere med tanken om at være udrustet med nådegaver. Spørgsmålet vendes flot til at have fokus i at være borger i Guds rige og det at være skabt med funktion og rolle givet af Gud. Her kommer LT ind på det at være kommende mor og at blive mor som en rig tjeneste ved at være kvinde – som i øvrigt kan fortsætte også som ældre kvinde – og ved at henvise til flere kvinder i Bibelen. ED får givet en fin ’opstartsvejledning’ til unge ægtepar om at tage samtalen hjemme om hvordan man komplementerer hinanden og omtaler hustavlerne (der dog gøres frivillige og ikke det, Jesus lever ud i os). DO tager fat på skabelsens orden, syndefaldets konsekvenser og det at være livgiver som mor. Dermed forklares (uden benævnelsen) ”kald og stand”. Det holdes igen i en personlige tone, så det kan være svært at skelne mellem om det kun gælder den kristne kvinde eller også alle andre kvinder. DO runder af med at pege på, at der måske er brug for at opvurdere moder og omsorgsfunktionerne, så kvinders agtelsen ikke handler om ”at komme op på talerstolen eller ej”, men om som kvinde at være i Guds skaberværks formål. Skulle der være noget at undres over her, er det at de 4 essayforfattere parvist er næsten jævnaldrende og i ligestillede livssituationer.

Efter de 4 essays er to fagfaglige essays om køn og kvinde i henholdsvis psykologisk (af Mathilde Bech Braüner, MBB) og teologisk (af Lars M. Jensen, LMJ) perspektiv.

Det psykologiske afsnit er en skildring af psykologiens status omkring køn i det omgivende samfund. Der drøftes kønskonstruktivisme, identitetsdannelse og queer-teorien fagligt. Dette afsnit gør ganske fint op med tanken om at ”køn er noget, vi gør” – dog uden at bemærke, at det ellers i praksis er bogens fokus og omdrejningspunkt ”at gøre” (tjeneste) i stedet for ”at være”. Trods enkelte fagudtryk uden forklaring lykkes det afsnit ret godt indtil det psykologisk-kristelige svar skal gives. Herefter gives en i sig selv fin bibelsk begrundelse for den binære skabte kønsforståelse. Jeg savner dog en fysisk-psykologisk modvægt til konstruktivismens og queer-teoriens psykologi, måske lidt psykosomatisk om varierende hormoners påvirkning på køn (ligesom jeg savner en naturlig teologi om køn), for i sidste del af dette kapitel bliver det mere personligt end fagligt? Det giver dog samtidig mulighed for at få MBB får adresseret kirkelige stereotypers bindende forventning, som den enkelte kan have brug for at bryde ud af, uden at man behøver følge queerbølgens omdannelse af kønnets kald.

Til sidst giver LMJ et kompakt helbibelsk perspektiv på 35 sider. Det er en velskrevet og godt gennemarbejdet bibelsk begrundelse for at forstå tjenestedelingen i en funktionstænkning. LMJ peger på at dem, der følger en embedstænkning, vil kunne hente meget (men overser måske at der også kunne være noget at hente den anden vej). Den tilgang er langt på vej rosværdig, fordi den bliver praksisnær og samtidig allerede er udfoldet konkret i de 4 indledende essays. LMJ går via NTs lære om hovedstrukturen (kephale) til at applicere det på ægteskab og siden på menighedsliv. Her tager han fat på forståelse af NTs tekster om underordning og kvinders tavshed i menigheden og når frem til at kvinder ikke må bære læreansvar og ikke bedømme – for ikke at bryde hovedstrukturen. Det bliver på skrift til en enkel klar vejledning – et ja til bibelsk komplementarisme i hjem og menighed med et væld at tjenester der er for kvinder at gå ind i og bestemte tjenester, der er et nej ved, ligesom der er funktionsdeling i ægteskabet. Det er godt, det skrives klart, for den tale skal gentages i hver generation.

Umiddelbart kan jeg glædes over bogens konklusion. Jeg sidder dog tilbage med nogle spørgsmål, som jeg på en måde godt ved, at en så lille bog nok ikke ville kunne svare på. Alligevel….

1. Det havde været en styrke, om bogen kunne have haft et afsnit, der havde udfoldet embedsperspektivets positive input til komplementarismen. Når der skrives funktionelt, svækkes let (ikke nødvendigvis – selv om bogens fravær af det mere end antyder det) at prædikeembedet ikke blot er en funktion, men at der i luthersk teologi tales om et ”mandatum Christi”, hvor manden på Kristi bud er kaldet til at administrere nådemidlerne som ”i Kristi sted” – en tjeneste, der med Jesu ord er lagt i først disciplenes hænder og siden i de mandlige tjeneres hænder. Måske kunne der også have været skrevet lidt mere om kirken som troens folk moder – og de kvindelige perspektiver deri.

2. Bogen giver sig ud for – uden direkte at bruge ordene – at sætte ord på kvindens kald i forskellige perioder i ægtestanden i livet – og i menigheden - altså en praktisk tale om ”kald ”. Der tales også om to af de tilstande, som NT sætter os i – i hjem, samfund og kirke. Bogen sigter dermed til gifte kvinder, der lever i kristentroen. Der gives forbehold for, at ikke alle kvinder bliver mødre, men hvor er vejledningen til de ugifte kvinder? Tilsvarende savnes en drøftelse af, hvilken rolle en kvinde bibelsk set har i samfundet – hvilken rolle hovedstrukturen kan have der – og om der er en natur-teologisk begrundelse for nogle forskelle?

3. Der skrives meget om hvor lige kvinder og mænd er. I bogen kredses der igen og igen om magtbalance. Kulturens magtstrukturer analyseres næsten i en diskursanalyse, og det skrives ganske rigtigt, at det bibelske embede ikke er et magtembede. Alligevel cirkler bogens samtale med sig selv netop der. Her havde det måske været fint med at par sætninger om baggrunden for den kulturelle optagethed af magt som struktur. Det kunne have givet en god begrundelse for, hvad der over de seneste årtier kulturelt strømmer ud af den post-foucaulske sekularisme - og hvorfor det som en tidsbunden strømning ikke bør blandes ind i den kristnes og kirkens liv.

Trods de sidste bemærkninger vil jeg udtrykke min glæde ved bogen – og håber den vil blive købt og læst i både Danmark og Norge.

Knud W. Skov Cand. Theol. & Cand. IT/komm. & Dipl.Erhv.Pæd.