Lederskap

Trofaste ledere

Forfatter: Rico Tice

Forlag: Lohse/Logos Media 2023

126 sider; pris: 129,95 kr.

Jeg stødte første gang på Rico Tice, da jeg med Menighedsfakultetet var på tur i England. Vi tog til gudstjeneste i All Souls Church, som ligger fem minutters gang fra Oxford Circus Station. Gudstjenesten mindede mere om et missionshusmøde end en klassisk luthersk højmesse – det skulle jeg lige vænne mig til. Det var en kæmpekirke med både orgel og et fantastisk klassisk orkester, der understøttede salmesangen. Prædikanten var Rico Tice. Rent formidlingsmæssigt var han meget stærk. Samtidig med det, var han både bibelfunderet og Kristus-centreret i sin forkyndelse.

Efter gudstjenesten gik vi hen til kirkens bogsalg. Der var mange bøger. Nogle af dem handlede om Christianity Explored. Christianity Explored er et kristendomskursus. Tice er en af hovedmændene bag. Jeg var glad for Tice’s forkyndelse og blev særligt glad for Christianity Explored, som jeg senere har brugt som dåbsoplæringsmateriale sammen med Luthers lille katekismus.

’Trofaste ledere’ er ikke den første bog af Tice, som Lohse har udgivet. I 2018 udgav de bogen ’TAL OM JESUS - Også når det er svært’, som giver et godt indblik ind i Rico Tice’s store hjerte for evangelisation.

Hvorfor denne lange indledning? Jo, for at understrege, at der virkelig er meget godt og beundringsværdigt at sige om Tice. Han er dygtig, bibelfunderet, Kristus-centreret og har en nød for at nå fortabte mennesker med evangeliet. Det var med alt det her i baghovedet, at jeg gik i gang med at læse bogen ’Trofaste ledere’.

Bogen er skrevet i et let og forståeligt sprog med masser af velplacerede anekdoter fra forfatterens liv. Det er en personlig og ærlig bog, hvor Tice udstiller de kampe, han har haft i forhold til lederskab og synd. Det skinner også tydeligt igennem bogen, at Tice er et ydmygt og bedende menneske - måske netop på grund af, at han har øje for sine svagheder og mangler.

’Trofaste ledere’ er ud over at være personlig og ærlig også en meget alvorlig bog. Et af de skriftsteder, der går igen i bogen, men særligt i kapitel 2, er fortællingen om Akan. Akan var en af mændene i Josvas hær. Engang havde de været i kamp og havde sejret. Gud havde sagt, at de ikke måtte tage noget krigsbytte. Men Akan tog alligevel noget, men skjulte det for de andre. Da han kom hjem, gravede han det ned under gulvet i sit telt. Denne handling førte med sig, at israelitterne ved det næste slag led nederlag, og flere mænd mistede livet. Nederlaget og dødsfaldene var en direkte konsekvens af Akans synd. Det ender med, at Akan bliver afsløret – og bliver henrettet sammen med sin kone og børn. Tice bruger denne fortælling til at understrege, hvor alvorligt det er at synde imod Gud. Meget af handlingen i bogen handler om denne kamp: kampen for at sejre over - eller i det mindste tøjle - synden i ens liv. Og han advarer os og særligt ledere imod at falde i samme fristelse som Akan.

Tice kommer med mange advarsler og formaninger. Og alt det er helt sikkert på sin plads at blive mindet om. Men jeg savner evangeliet. Ret skal være ret, Tice nævner evangeliet – og taler om at finde sin styrke og kraft deri. Men det er, som om evangeliet helst ikke skal få lov til at fylde alt for meget. I hvert fald ikke som ren og skær ufortjent nåde. Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at evangeliet helst skal følges op af et ’men’. Du er 100% ren og retfærdig, men… Jeg ved, ikke hvordan du har det med sådan et ’men’. For mig tager det glæden over evangeliet fra mig. Misforstå mig ikke – jeg er helt med på, at det koster at være kristen. En sand kristen kæmper mod synden og stræber efter at leve rent og helligt. Men det er ikke dette sidste, som gør mig kristen. Jeg er ikke kristen, fordi jeg handler godt – men jeg handler godt, fordi jeg er kristen.

Tice vil naturligvis heller ikke som evangelisk kristen sige, at man bliver frelst ved sine gerninger. Men jeg læser ham sådan, at han siger, at vi er helt og fuldt sat fri af Jesus – og vi skal ingenting gøre for at blive frelst – men… vi skal immervæk vise os værdige til det.

Måske er jeg for grov. Måske lader jeg mit eget skrøbelige sind påvirke læsningen. Men sådan er en anmeldelse – den er subjektiv og styret af den, der skriver den. For mig opleves det i hvert fald som, at han ikke giver evangeliet lov til at være evangelium – men gør det til lov. I stedet for at evangeliet får lov til at sætte os fuldstændig fri, så bruger han evangeliet som et middel for den troende til at leve efter Guds vilje.

Det er naturligvis kun med udgangspunkt i evangeliet, at vi kan overholde loven – det er jeg helt med på. Men hvis vi mekaniserer det for meget, så forsvinder kraften ud af det. Da giver evangeliet ikke længere kraft til frelse – men bliver i stedet til en pep-talk a là: ”Nu har du set, hvad Jesus har gjort for dig – hvad vil du nu gøre for ham?” Eller: ”Har du set, hvor meget han har elsket og ofret? Hvis du er hans barn, må du gøre det samme. Hvis ikke du gør det, sætter du din frelse over styr.” Sagt på godt luthersk: han sammenblander lov og evangelium. Evangeliet bliver til lov og loven til evangelium.

Jeg er godt med på, at dette er en ret hård kritik. Derfor var det også vigtigt for mig med den indledning, jeg begyndte med. For manden har virkelig meget godt at byde på. Og – på trods af alt det, jeg skriver i ovenstående – så mener jeg faktisk også, at han har meget godt at bidrage med i ’Trofaste ledere’.

Vil jeg anbefale bogen? Tja. Der er meget godt at hente. Men jeg vil anbefale, at man sørger for at holde den evangeliske tunge lige i munden. Lad være med at tage ham på ordet, når han tager luften ud af evangeliet. Lad være med at lade din nådetro skræmme af den bibelske alvor om Guds dom og straf. Hvil trygt i nåden, når du erkender, at du er en synder, som har brug for Jesus. Jesus har gjort alt! Du skal intet gøre ift. frelsen. Intet! Med det i baghovedet, kan du læse bogen forsigtigt. På et tidspunkt hørte jeg et elendigt råd vedrørende bibellæsning: når du læser bibelen, skal du gøre, som når du spiser fisk; spis kødet, og skær benene fra! Det er en dårlig måde at læse Bibelen på; men måske et godt råd til læsningen af denne bog. Sug alt det gode til dig, og spyt så de dårlige og ødelæggende ben ud. Hvil i troen, og stræb efter at gøre godt!

Pastor Jón Tróndheim Poulsen

præst i Ølgod Valgmenighed

Tidligere publisert på KSBB nettside: https://www.kirkelig-samling.dk/