Menneskelivets økologiske balance

Alt er i bevægelse og forandring. Intet er konstant og forbliver, helt som det var.

I en sen- eller postmoderne kultur er tendensen tydelig: bort med faste normer, regler og traditioner. Bort med faste rammer og mønstre og tanken om en endegyldig sandhed.   

Mennesker oplever tendensen konkret i deres liv, og store spørgsmål melder sig: hvor er min plads i livet? Hvad forventes af mig? Hvad er rigtigt og forkert? Hvem er jeg egentlig - og hvor findes svarene?

Pejlemærker og holdepunkter blafrer i vinden, og menneskers identitet ender som noget frit svævende.

Senest er det kommet i fokus, at menneskers køn skal overlades til den enkeltes følelse og afgørelse. Køn er noget tillært og kasser, vi putter hinanden i; der er reelt flere køn – principielt uendeligt mange, siges det.

Tilbage står mennesker med usikkerhed, og for nogle bliver usikker kønsidentitet et altoverskyggende tema i deres liv.  

Et klassisk kristent livs- og menneskesyn har her et tiltrængt perspektiv. Mennesker forandrer sig gennem livet. Kulturer og nationer opstår og forsvinder. Der gøres opfindelser og fremskridt. Meget forandrer sig.

Men ikke alt flyder. Menneskelivet har elementer og ordninger, som ikke forandrer sig – bl.a. de to køn. Kønnet er grundlæggende for et menneske og både noget fysisk og psykisk. Menneskeheden består af kvinder og mænd, et ægteskab består af én person af hvert køn, og slægtens videreførelse forudsætter et menneske af hvert køn.

Sådan er livet skabt og ordnet, siger evangelisk-luthersk kristentro med basis i Bibelen. Gud har skabt mennesket som skaberværkets krone og sat ægteskab og forældreskab som grundlæggende relationer.

Ethvert menneske er unikt, skabt og elsket af Gud og har brug for omsorg og tilgivelse fra ham og sine mennesker.

Sådan er kvinde og mand helt lige og ligeværdige – men de er også forskellige. Forskellighederne er der lavet både gode og dårlige vittigheder om.

Læger, psykologer og andre eksperter kan imidlertid også på faglig basis sige meget om disse forskelligheder: fysiologiske og psykologiske forskelle, som ikke er tillært, konstrueret eller kulturelt bestemt, men indlejret i det at være hhv. kvinde eller mand.

Nu er det tid til grundige overvejelser hos magthavere og meningsdannere, politikere, journalister, pædagoger, præster og diverse eksperter. Når normløshedens tyranni truer, har de, der former love og holdninger i samfundet, et stort ansvar.

Det er ikke tid at pege fingre – slet ikke ad dem, som har problematikkerne inde på livet, f.eks. i form af usikker kønsidentitet.

Men det er højaktuelt at spørge, om løsningen for mennesker med usikker kønsidentitet er uindskrænket frihed til at vælge juridisk og biologisk køn. Er løsningen at se bort fra den grundlæggende sammenhæng mellem biologi og køn?

En grundlæggende omdefinering af køn og familie er mere svigt end hjælp. Et menneske med usikker (køns)identitet hjælpes ikke ved at blive stillet i urimelige og uforsvarlige valgsituationer.

Det skal i stedet mødes, støttes og elskes som det menneske, det er – inkl. dets køn. Her har familier og andre medmennesker et stort ansvar ligesom kristne menigheder og fællesskaber. Netop i kirkens fællesskab skal der være plads til og omsorg for dem, der har komplekse forhold og udfordringer i livet.

Sådan opleves det ikke altid, og både kirken og mange andre sammenhænge har fejl og svigt at bekende og megen plads til forbedring.

Der er også behov for en grundlæggende besindelse på menneskelivet som skabt og ordnet af Gud. To internationale dokumenter, som er oversat til dansk, giver stof til dette.

Salzburg-erklæringen fra en konference i september 2015 er underskrevet af en lang række europæiske præster, biskopper og professorer, og den såkaldte Nashville-erklæring fra 2017 er underskrevet af en lang række amerikanere.

En grundlæggende pointe i Salzburg-erklæringen er ’menneskelivets økologi’.

Begrebet økologi forbindes typisk med klima og natur. Her behøves balance, for at plante-, dyre- og menneskeliv kan være muligt. Forrykkes balancen, truer alvorlige problemer.

Men også menneskelivet behøver balance efter indbyggede ordninger og sammenhænge.

Pointen er, at det er alvorligt at sætte sig op mod de ’økologiske’ sammenhænge i menneskelivet. Det gælder bl.a. de to køn som grundlag for relationen mellem mor, far og børn.

En anden pointe er menneskets værdi og ukrænkelighed. Derfor nævner begge erklæringer også fri abort og om aktiv dødshjælp som anslag mod menneskets værdi og værdighed.

Gråzoner og dilemmaer findes både ved livets begyndelse og afslutning. Det gælder også, f.eks. når et nyfødt barn ikke entydigt har krop som pige eller dreng.

Men dilemmaerne betyder ikke, at vi kan se bort fra livets ukrænkelighed eller de to køn.   

For det er ikke alt, der flyder. Gud har skabt en ordnet verden, for at mennesker skal leve i fællesskab med ham og med hinanden. Hver især skal vi udfylde en plads, modarbejde kaos og utryghed og arbejde for ægte omsorg og næstekærlighed.

Kristian S. Larsen

cand. theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse

Hassellunden 55

6705 Esbjerg Ø