Orienteringspunkter i en forvirret tid

Orienteringspunkter i en forvirret tid, 

Jan Bygstad,

2022

Lunde Forlag AS, Sinsenveien 25, 0572 Oslo.

www.lundeforlag.no

ISBN: 978-82-520-0541-7

424 sider

Prisen synes oprindeligt at have været 329,- norske kroner; den synes her i foråret 2024 at være 249,- norske kroner.

Jan Bygstad

Jan Bygstad blev født i 1952 og voksede op i Bergen. Han blev cand. theol. fra Menighetsfakultetet i Oslo i 1979 og blev året efter præsteviet i Bergen Domkirke. Derefter var han ansat som præst i Den Norske Kirke, indtil han påtog sig andet kirkeligt arbejde fra 1998.

Imidlertid udviklede forholdene i Den Norske Kirke sig sådan, at han ikke ønskede at vende tilbage til en præstetjeneste i den. Det førte til, at han kom i forbindelse med Det evangelisk-lutherske kirkesamfunn (forkortet DELK), Norges ældste lutherske frikirke, oprettet i 1872. (Se www.delk.no)

I 2002 oprettede man i Bergen en menighed i tilknytning til DELK, og Jan Bygstad blev dens præst – hvad han stadig er.

Også ud over sine faste ansættelser har Bygstad været aktiv på flere områder, især inden for bevægelsen For Bibel og Bekjennelse, både i Bergen-området og på landsplan. Han har også skrevet flere bøger, hvoraf to er oversat til dansk.

Som en fornem anerkendelse for sin indsats for theologi og kirke fik han i 2019 tildelt en æresdoktorgrad ved Concordia Theological Seminary, den lutherske Missouri-synodes uddannelsessted for præster i Fort Wayne i staten Indiana i USA.

Orienteringspunkter

På forsiden af bogen ”Orienteringspunkter i en forvirret tid” er der under hinanden fire små illustrationer, der gør det klart, hvilket grundlag forfatteren arbejder på. Øverst ses en stiliseret tegning af en traditionel kirkebygning – med kors både på toppen af kirketårnet og over indgangsdøren. Derunder ses den såkaldte Luther-rose, der var Luthers personlige segl fra 1530. Derunder igen en opslået bog, vel en bibel, og nederst brød og kalk, her sandsynligvis tænkt som tegn på ikke kun nadveren, men også dåben.

Denne forside siger altså, at vi i denne bog møder en kristendom, som er traditionel, kirkelig, luthersk, under korset, på ordets og sakramenternes grund. Og det lever bogen op til.

Oversigt over bogens indhold

I et forord og en indledning gør Bygstad selv rede for bogens tilblivelse og opbygning. Den er delt i 11 kapitler, der hvert er delt i flere afsnit med hver sin overskrift. Det gør bogen overskuelig.

I sin indledning gør Bygstad opmærksom på, at kapitel 10 er bogens hovedkapitel, som de forudgående kapitler leder frem mod og giver baggrunden for. På baggrund af kapitel 10 vender kapitel 11 blikket mod Kirkens, Guds folks, fremtid.

Hele bogen er udtryk for et meget kritisk syn på nutiden, på samfunds- og kulturlivet i bredeste forstand og med særligt henblik på udviklingen i de store folkekirker. Det præger både bogen som helhed og de enkelte dele af den.

Det gælder også de fem første kapitler, men ikke mere end, at de kan læses som en almindelig indføring i luthersk kristendom – med en tydelig redegørelse for, hvad evangeliet er og ikke er, og med understregning af nådemidlernes centrale plads i luthersk kristendomsforståelse.

I de to næste kapitler, 6 og 7, møder vi en markant afsløring af den tidsånd, der hersker i vor tid, og i forlængelse deraf en skildring af den særlige ungdomskultur, der har udviklet sig siden 1960’erne, og af, hvordan denne også har påvirket det kristelige ungdomsarbejde i en retning, Bygstad ikke finder ønskelig.

Det er velgørende i kapitel 7 at læse Bygstads anbefalinger vedrørende det kristne hjem: At der bør være husandagt og aftenbøn. At søndag bør stå tydeligt som gudstjenestens dag. At der bør lægges vægt på gode traditioner i forbindelse med højtiderne. Og at forældre bør have et kritisk forhold til både deres egen og deres børns brug af TV og internet.

Kapitel 8 og 9 ligger i forlængelse af de to forudgående kapitler, men på et helt særligt område, nemlig musikkens. Det er to meget vægtige kapitler.

Bygstad giver i dem en oversigt over den vesterlandske musikhistorie med særligt henblik på den traditionelle kirkemusik, især i de lutherske kirker – og leverer et markant opgør med de musikformer, som har bredt sig siden 1960’erne, både på det mere verdslige område og inden for meget kirkeligt og kristeligt arbejde.

Han påpeger, at den moderne, langt hen fra USA inspirerede musik, der i de senere årtier er blevet yndet i mange kristelige sammenhænge, næsten uundgåeligt fører til en ændring af det theologiske indhold af det, der synges.

Herefter følger så det kapitel 10, Bygstad selv kalder bogens hovedkapitel – om kød og ånd i kristent arbejde. Indholdet af dette kapitel præsenteres i et citat i slutningen af det forudgående kapitel, et citat af en amerikansk skribent:

”Kristne har latt Hollywood og populærkulturen forme sin smak og sine preferanser i stedet for Den Hellige Skrift. Resultatet er at de har fått Gud til å tilpasse sig vår verdslige og kjødelige smak når det gjelder gudstjenesten og tilbedelsen.”

Det er disse tanker, der gennemarbejdes i kapitel 10 – under udstrakt inddragelse af tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. Det vil føre alt for vidt her at ville gå i detaljer med dette kapitel; men så meget må siges, at Bygstad her går i rette med både moderne folkekirkelighed og moderne frikirke-fænomener og med udviklingen i formelt luthersk kristeligt arbejde, der lader sig påvirke af det, der sker i moderne frikirker.

I bogens sidste kapitel, ”I en tid som denne”, peger Bygstad på, hvordan kristne, hvordan menighederne, hvordan Kirken, kan leve i en tid som vor – og overleve som kristne, som kristne menigheder, som kristen kirke. Han knytter sine anvisninger til Jesu afskedstaler i Johannes-evangeliet, kap. 14-16, under følgende overskrifter: Disciplene og verden. Disciplene og Ordet. Disciplene og Ånden. Disciplene og bønnen. Disciplene og kjærligheten. Og som det sidste: Vintreet.

Bygstad lægger vægt på, hvordan Jesus gør det klart for sine disciple, at de uundgåeligt vil komme ind i et modsætningsforhold til verden, der både kan føre til forfølgelse og føre Kirken ud i en ørkentilværelse – som israelitternes efter udvandringen fra Ægypten, og som det forudses i Johannes Åbenbaring.

I bogens sidste kapitel om vintræet understreger Bygstad, hvordan kristenliv altid må være ”i Kristus”. Han nævner, hvor ofte Jesus selv siger: Bliv i mig! og hvordan Paulus tilsvarende bruger udtrykket ”i Kristus” eller ”i Kristus Jesus”.

Til sidst i bogen er der et appendiks, en tekst, Bygstad har været med til at udarbejde – ”om det tokjønn-baserte ekteskapet” og med en appel til norske myndigheder ”om å verne foreldreretten og tros- og ytringsfriheten”. Denne erklæring kan findes på det danske Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelses hjemmeside: www.kirkelig-samling.dk

Anbefaling

Bygstads bog kan meget anbefales – også til danske læsere med interesse for kirkelige forhold i vor på mange måder forvirrede nutid.

Den er skrevet på norsk bokmål, der ligner dansk meget og kun ganske få gange opbyder nogen vanskelighed for en dansk læser. Man skal dog lige vænne sig til, at ’dere’ betyder I og jer, og at jeres hedder ’deres’.

På visse steder er de forhold, bogen behandler eller har som baggrund, nok mere udbredte i Norge end i Danmark, men ikke i et sådant omfang, at disse passager ikke kan læses med udbytte også i Danmark. Det gælder især, når Bygstad skriver om forhold i vækkelsesbevægelserne.

Som nævnt har Bygstad forladt Den Norske Kirke. Det kan man ikke undgå at tænke på, når man enkelte gange mærker en distance til folkekirkerne. Men langt mere end af distance er Bygstads fremstilling præget af en beklagelse af, hvordan de brede strømninger i folkekirkerne har bevæget sig væk fra klassisk kristen forståelse – vedrørende gudstjenesten og på både det dogmatiske og det etiske område.

Som også nævnt er det luthersk kristendom, der møder os i denne bog. Bogens emne og hele sigte taget i betragtning kan man undre sig over, at den belæste forfatter stort set ikke har fundet anledning til at inddrage synspunkter fra ikke-luthersk side. Det kunne være fra orthodokse eller anglikanske skribenter – eller mere nærliggende fra afdøde pave Benedikt XVI’s store forfatterskab, hvor der gang på gang udtrykkes synspunkter, der ligger tæt op ad Jan Bygstads – eller parallelt med dem.

Men som bogen nu en gang foreligger, er den et stærkt vidnesbyrd om, at en traditionel luthersk kristendomsforståelse ikke bare er mulig, men i høj grad aktuel også i vor tid.

Således være Bygstads bog anbefalet!

Anmeldelsen er hentet fra bladet Reformatio nr. 1/2024. (Reformatio er KF sitt blad i Danmark)